Januar Udsalget slutter snart
close

Nattevandrer - Louise Nielsen - Bog

2 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
229,95 kr
Forlagets pris 249,00 kr
Du sparer 19,05 kr (8%)
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.720 anmeldelser

Beskrivelse

I 1981 indtræffer en tragedie i Sønderborg, mens Holmes-familiens tvillingedrenge leger ude i baghaven. Det efterlader dybe spor og kløfter i familien.

34 år senere tvinges journalist Andrea Holmes hjem til Danmark efter sin fars selvmord. Hun har boet mange år i USA uden megen kontakt til familien på Als, men nu vender hun hjem til fortidens skygger.

Kriminalassistent Matti Villum fra Sønderborg Politi sættes på den rutinemæssige efterforskning af selvmordet, men snart flyttes fokus, da et maltrakteret lig bliver fundet i en skov. Sagen trækker spor til en gammel tragedie på øen, og dystre hemmeligheder dukker op til overfladen.

Samtidig er Villum udfordret af samarbejdet med sin nye makker, den egenrådige og ambitiøse Nora Kaufman, der har et blakket ry.

Nattevandrer er første del i krimiserien Nattens Gerninger.

Om forfatterenLouise Nielsen (f. 1974) er født og opvokset i Skive, og drømmen om at blive forfatter startede allerede, da alfabetet var blevet indkodet.

Hun er stor fan af hårdkogte krimier, hårrejsende gyserfilm og en god gang uhygge.

Nattevandrer er hendes debut og den første bog i en planlagt krimiserie på fire bøger, som primært udspiller sig i og omkring Sønderborg.

Redaktør: Maj-Britt Lund

Yderligere information

SerieNattens Gerninger Serien
Forfatter(e)Louise Nielsen
KategoriBøger
Genre(r)Krimi Og Spænding
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788794159012
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Nattevandrer Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser
Bedøm produktet
Hardulæst
En forrygende debut. Nattevandrer er en krimithriller af den solide slags.

En familiefar begår selvmord, og hans datter må mod sin vilje rejse hjem fra USA til begravelsen.

Samtidig bliver et maltrakteret lig fundet i en stendysse tæt ved Sønderborg og kriminalassistent Matti Villum og hans makker, Nora Kaufmann sættes på sagen. Et lig bliver hurtig til flere, og sagerne trækker tråde til en gammel tragedie på øen.

Bogens styrker er det billedskabende sprog og personernes facetter - de indeholder både godt og skidt og er beskrevet, så man både bliver irriteret og føler sympati for dem. Samtidig kan man ikke helt blive klog på ,om Nora er en misforstået efterforsker, eller om hendes blakkede ry er velfortjente.

Persongalleriet er fyldigt og der er flere tråde i handlingen undervejs. Disse bliver solidt sammenknyttet i en slutning, der lægger op til en to'er.

Det er en fantastisk velskrevet og barsk bog, som holder læseren fanget til sidste side.

Læs den!


Anne
God og barsk bog, vil også læse hendes næste bog.