Haruki Murakamis "Mordet på kommandanten" fortæller historien om en 36-årig portrætmaler der, efter at være blevet svigtet af konen, flytter ind i et hus i bjergene.
Huset har tidligere tilhørt en berømt maler og det mærker romanens hovedperson hurtigt, da han flytter ind. Han kommer hurtigt ud for mærkelige hændelser i huset - én nat hører han en stille puslen fra loftet og finder et skræmmende, men betagende maleri. De ubehagelige episoder fortsætter og det bliver hurtigt klart, at han ikke er alene i huset.
Dette er første bind i Haruki Murakamis´ storslåede tobindsserie, "Mordet på kommandanten".
Første Murakami bog.
Den skuffer absolut ikke. Fantastisk magisk realisme, som trækker en lige ind i en mangefaceteret literær oplevelse.
★★★★★
Nulle
Ikke helt så underlig og uhyggelig, som andre af hans romaner. Han kan dog stadig fange læserens opmærksomhed - man er nødt til, at læse videre og se, hvad der sker i næste kapitel.
★★★★★
Elisabeth Mogensen
En spændende og anderledes bog, der stiger i spænding og fantasi, så man næsten holder vejret og skal have hvert ord med for ikke at miste noget i fortællingen.
Bog 1 er en slags introduktion til handlingen i bog 2, og ikke èn side kan undværes.
★★★★★
Karsten Andersen
En meget spændende roman. Murakami skriver utrolig levende, og vedkommende. Hans personer virker på en måde, så man næsten synes man kender dem eller har mødt dem.
★★★★★
Bjarne Hilsløv
Bare dejlig. Han skriver utroligt levende.
★★★★★
Anders Søndergaard
Bogen kan jeg ikke anmelde for den kom aldrig frem på adressen.
Mvh Anders Søndergaard.
Vi er i fuld gang med at samle de nødvendige sikkerhedsoplysninger for alle vores produkter. Hvis du har spørgsmål til GPSR, er du velkommen til at skrive til os på Z3BzckBndWNjYS5kaw==.