Beskrivelse
Bogen er et 990 siders kompendium med oversættelser fra årene 1998-2022. De har ikke tidligere været samlet og udgivet i bogform.
Indhold:
I. Rituel poesi fra Ægypten og Nordamerika. II. Poesi af John Taggart, Tor Ulven, Wallace Stevens, John Ashbery, Alexander Wat, Paul Verlaine, Arthur Rimbaud, Stig Larsson, Lars Norén. III. Dramatiske fragmenter af Lars Norén. IV-V. Livsfragmenter (breve, dagbog, selvbiografi) af Louis Althusser, Stig Larsson, Gunnar Ekelöf, Gunnar Björling, Colette Peignot, Georges Bataille, William S. Burroughs, Charles Crumb, Meret Oppenheim, Kathy Acker, McKenzie Wark. VI-X. Essays, kritik, manifester og anden prosa af Maurice Blanchot, Iris Murdoch, Stig Larsson, Kathy Acker, Mark Fisher, François Laruelle, Gustaf Sobin, Denise Levertov, Pierre Guyotat, Emmanuel Hocquard, Sarah Kofman, Grégoire Chamayou, Solmaz Sharif, Laboria Cuboniks, Morehshin Allahyari, Daniel Rourke, Wietske Maas, Matteo Pasquinelli, Val Plumwood. XI. Performancetekster af Joseph Beuys, Bruce Nauman og Kurt Schwitters. XII. Prosa og poesi af Laura Riding, Alejandra Pizarnik, Veronica Forrest-Thomson, Danielle Collobert, Renee Gladman, Julie Kalendek, Risten Sokki, Etel Adnan.
Oversættelserne er omkranset af et kort forord om principperne for de mange års arbejde med samlingen og et mere fyldigt efterskrift, der trækker på Thykiers erfaringer som digter, dramatiker, essayist, oversætter, tidsskriftsredaktør, underviser på Forfatterskolen, samt arkæolog, billedkunstner, dagpengemodtager, grafisk designer, handicaphjælper, kontorassistent, nattevagt, omsorgsmedhjælper, rengøringsassistent, tilkaldevikar og ufaglært restaureringshåndværker. I efterskriftet følges tre spor: ét, der impressionistisk og associativt kortlægger tendenser i 20-30 års litteratur og kritik; et andet, der benhårdt kritiserer den litterære offentlighed og litterære institutioner i Skandinavien; og endelig et tredje, der indædt forsvarer et post-formalistiskt, post-gender, post-genre, post-identitært, post-institutionelt, post-nationalt, post-religiøst, post-sekulært og ikke mindst post-antropocænt litteratur- og kunstbegreb, hvis tidsskala og modernitetsopfattelse strækker sig fra de første agerbrugssamfund og historiske civilisationer til dagens verden og langt ud i en uvis fremtid.
Forskellige stemmer om bogen, fra Thykiers korrespondance:
“Det ser yderst interessant ud, dit værk” (Babette Babich, professor i filosofi)
“Jeg opdagede din tekst, fordi du citerer min bog The First Moderns, og så blev jeg fanget af den og læste længe og opmærksomt. Det tog mig nogen tid at forstå præcis, hvad der var din hensigt med at samle og redigere et materiale på den måde. Jeg vil gerne takke dig for at medtage mit arbejde i et så usædvanligt foretagende” (William Everdell, historiker)
“Gnistrende godt! En påtrængende kritik af litteraturfeltet og kunstneres selvforståelse i en meget elegant medtænkende bevægelse med et sjældent set udsyn” (Terje Dragseth, digter)
“Man kan slå op på alle 990 sider, og hvor end man ender, er der skønt” (Tobias Ole Kjær Wolthers, forfatter og teolog)
Omslagsgrafiker: Mathias Kokholm
Yderligere information
Forfatter(e) | Mikkel Thykier |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Forlag | Antipyrine |
Udgivelsesdato | 30/04/2025 |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788775840526 |
ISBN-10 | 8775840526 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 992 |
Dimensioner | Bredde: 13.5Cm - Højde: 20Cm |
Tags | Poesi, Litteratur, Dramatik, Essay, Poetik, Kritik, Mens Livet Tøver, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |