Beskrivelse
En mand går gennem et tomt hus. Alt føles fremmed. Han tager en fatal beslutning: Han vil tage et liv og derefter sit eget.MEN opruller de 12 uger, der gik forud. Det er et portræt af to mænd i frit fald: Jon, der har lagt sit liv i København bag sig og indledt en selvdestruktiv færd til barndomsbyen på Langeland, og Peter, der efter en fyring magtesløs ser til, mens hele hans tilværelse smuldrer.
Engang var de bedste venner, men de har ikke haft kontakt siden deres fælles ven Christian omkom ved Langelandsbroen, hvor de i ungdommeligt overmod havde udfordret hinanden til at balancere øverst oppe. Peter ønskede egentlig intet andet af livet, end at det skulle fortsætte, som det var, men med Jon tilbage på Langeland, sættes der gang i en række begivenheder, som de to mænd på ingen måde ser sig i stand til at styre.
Pressen skriver:
»Jesper Wung-Sung har skrevet en susende stærk og realistisk roman; MEN skriver sig sikkert ind i den stolte danske litteraturtradition for at skildre mænd, der begærer katastrofer, hærværk og død.«- Tonny Worm, Information
»Det er en mesters værk.«***** - Camilla Thorup Christoffersen, Fyns Stiftstidende
»Den er blændende godt skrevet og følsom og stålsat samtidig.«***** - Femina
Omslagsgrafiker: Alette Bertelsen
Tegnet af: Christensen Grafisk
Yderligere information
Forfatter(e) | Jesper Wung-Sung |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Forlag | Samleren |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788763832397 |
ISBN-10 | 8763832397 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 2 |
Sidetal | 432 |
Dimensioner | Bredde: 14.4Cm - Højde: 22.4Cm |
Tags | Men, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |