Beskrivelse
Den store amerikanske forfatter Lauren Groff er aktuel med en poetisk og virtuos roman om middelalderens svar på Sapfo, 1100-talsdigteren Marie de France, og hendes liv på et engelsk nonnekloster. Romanen er ikke bare en skildring af kvindeliv i middelalderen, den er også noget så højaktuelt som en hyldest til kvindelige fællesskaber.
Matrix skildrer den historiske person og digter Marie de Frances liv, fra hun som 17-årig bliver sendt væk fra dronning Eleanor af Aquitaines hof til hun dør som højtelsket og respekteret abbedisse. Marie egner sig ikke til hverken hofliv eller ægteskab: Hun er alt for høj, for grov, og så er hun ikke særlig køn. Marie er bestemt til et liv i hellig mødom og bliver sendt afsted til et ludfattigt kloster i England. Her skal hun som priorinde bestyre klosterets økonomi. Da hun ankommer, bliver hun mødt af det nedslående syn af et kloster tæt på ruin: der er gråt, vådt og klamt, nonnerne er plagede af sult, og udnyttes af områdets hovbønder. Med sin økonomiske tæft og frygtindgydende fremtoning får Marie sat skik på klosteret, sætter sig i respekt i lokalområdet, og da hun senere bliver valgt som abbedisse, formår hun som leder at gøre klosteret til et blomstrende og driftigt fællesskab af hellige kvinder. I Groffs spændstige og rytmiske prosa træder middelalderen lyslevende frem på siden, med hvad der dertil hører af vold og armod, men også kropslig sensualitet og religiøs ekstase. I den intime og indsigtsfulde skildring af livet på nonneklosteret formår Groff desuden at skildre noget så højaktuelt som et stærkt og kærligt fællesskab af kvinder, der står sammen i en brutal og konfliktfyldt verden.
Matrix er en modig og original fortælling, mesterligt fortalt med stort historisk vid og dyb menneskelig indsigt.
Lauren Groff (f. 1978) er én af nyere amerikansk litteraturs vigtigste og mest interessante stemmer. Hun er forfatter til tre romaner og tre novellesamlinger, hvoraf romanen Skæbne og Hævn (2015) og novellesamlingen Florida (2018) begge er oversat til dansk. Hun har været finalist til National Book Awards for Fiction tre gange i alt og hendes bøger er oversat til mere end 30 sprog.
“Groff gør en modig og original fortælling ud af 1100-tals-digteren Marie de Frances myteomspundne liv. Groff har overgået sig selv med denne strålende bedrift, som er Maries visioner.” – Publishers Weekly
Oversat af: Signe Lyng
Yderligere information
Forfatter(e) | Lauren Groff |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788712068624 |
ISBN-10 | 8712068624 |
Indbinding | Hardback |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 264 |
Dimensioner | Bredde: 15Cm - Højde: 22.7Cm |
Tags | Matrix, Lauren Groff, Matrix, Bøger, Bog |