Fødselsdagsudsalget slutter snart
close

Marvelous Mosell - General Af Pral - Vinyl Lp

279,95 kr
  • blockIkke på lager
  • scheduleLevering: 5-30 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 67.823 anmeldelser

Beskrivelse

Marvelous Mosell vender tilbage med det nye album ‘General Af Pral', der udkommer 3. november 2023. Her kommer 12 nye numre der byder på mere af den dansable lyd fra tidligere udgivelser, samt afstikkere i nye retninger. Marvelous Mosell har selv stået for hele musikproduktionen, tekstskrivningen og artwork, så det kan roligt siges at være en personlig plade.

På 'Fødderne Er Funky' berøres emner såsom tech-giganternes indflydelse og Forsvarets UFO-observationer, hvorefter der gives plads til en jamsession med saxofon i front. På 'Intet Holder Som En Hobby' fortælles der om vigtigheden af at have gode fritidsinteresser, da et liv uden disse højst sandsynligt vil føre til misbrug og utugt. Mosell får på nummeret 'Den Flinke Diktator' magten til at lede landet, som han mener det bør gøres. På trods af gode intentioner ender dette dog knap så heldigt.

'Ove & Jens 2' giver indblik i det populære makkerpars kamp mod hovedstadens kriminalitet. De to strømere støder på hæleren Helge og ruffersken Doris, men deres sværeste modstander bliver ledelsen på stationen, der nægter at forbedre arbejdsmiljøet. Et rapnummer i dur hører til sjældenhederne, men det finder sted på 'Fætter Højben-dag'. Ifølge myten når alle personer én dag i livet at være verdens heldigste. Heldet varer dog som regel kun ved en enkelt dag, så det gælder om at nyde det.

Det er nu 10 år siden, at den brede befolkning for første gang blev præsenteret for Marvelous Mosell. En stribe udgivelser og mange koncerter har siden fundet sted, store som små, fælles for dem alle er at de har efterladt publikum med varme dansefødder og et smil på læben. Har han mon 10 år mere i sig? Det vil tiden vise.

Trackliste: Følger

Yderligere information

KunstnerMarvelous Mosell
KategoriVinyl Lp
GenreHip Hop
UdgivelsesdatoEr udgivet
TagsGeneral Af Pral, Vinyl Lp
GPSRProduktsikkerhed

Kundernes vurdering

Bedøm produktet