Manden Med Et Hjerte Af Jern - Philip Kerr - Bog

2 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
219,95 kr
Forlagets pris 299,95 kr
Du sparer 80,00 kr (27%)
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.869 anmeldelser

Beskrivelse

8. Bind.

Året er 1941, og Bernie Gunther vender tilbage fra Østfronten til et krigsplaget Berlin. Men hurtigt kaldes han til Prag af sin gamle chef, general Reinhard Heydrich, som har brug for en livvagt til at sikre sig imod den ulmende folkelige vrede i Böhmen-Mächen. På Heydrichs slot uden for Prag møder Gunther nogle af regionens ledende nazister og oplever fra første parket et kompliceret magtspil i nazisttoppen. Et magtspil, som Gunther ufrivilligt bliver en del af, da en af Heydrichs adjudanter bliver myrdet på sit værelse. Døren til værelset er låst indefra, og vinduerne forsvarligt haspet til. Bernie Gunther står over for en klassisk mordgåde, hvor morderen skal findes i den sluttede kreds af gæster.

MANDEN MED ET HJERTE AF JERN er ottende bind i ­Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang finder handlingen sted midt under Anden Verdenskrig, hvor nazisterne stadig er i offensiven, og forfølgelsen af Europas jøder tager fart.

"Som i de foregående syv romaner er det en intens og spændende beretning, som Kerr disker op med. Det er sikkert og velturneret, så Kerr holder dampen oppe i den efterhånden lange saga om Bernhard Gunther, Berlin og nazisme." - Bogblogger

"Den rapkæftede kommissær Bernhard Gunther er tilbage i nok en velskrevet, intens og ravnesort noir-roman. Den historiske akkuratesse er velintegreret i det velsmurte plot, Gunthers ironiske, hårdkogte fortællerstil med flittig brug af overdrivelse, sidder som regel lige i kronjuvelerne på de selvhøjtidelig, men dødsensfarlige SS-topfolk." - Kultur-cafeen

"Philip Kerrs krimiserie er nået til 1941, hvor opdager Gunther skal hjælpe Reinhardt Heydrich i Prag. Det er eminent krimilitteratur." - Weekendavisen

"Bind otte i Berlin Noir-serien er fremragende, og forfatterens brug af den historiske baggrund som rammen til romanen fungerer perfekt og er med til at skabe et levende og troværdigt billede af Tyskland under 2. verdenskrig." - Lektørudtalelse

"Kerr skriver fænomenalt. Man føler sig grangiveligt som Gunthers alter ego, der futter rundt blandt kæderygende nazister i et krigshærget Mellemeuropa. Detaljerigdommen er ubegribelig og allestedsnærværende uden på noget tidspunkt at føles pålæsset. Personerne lever (indtil de dør pludseligt og brutalt!), og handlingen skrider rask af sted på lette fjed. For pokker, hvor er det godt." - Bogrummet

Omslagsgrafiker: Henrik Koitzsch

Oversat af: Ole Steen Hansen

Yderligere information

Oprindelig titelPrague Fatale
SerieBerlin NoirBernie Gunther
Forfatter(e)Philip Kerr
KategoriBøger
Genre(r)Krimi Og Spænding
ForlagModtryk
UdgivelsesdatoEr udgivet
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Manden Med Et Hjerte Af Jern Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser
Bedøm produktet
Peder Pedersen
fremragende, man skulle tro forfatteren var Berliner. Han er Englænder
Karen Madsen Petersen
Berlin Noir Serien, som jeg alle har købt og læst, af Philip Kerr, er spændende læsning,i høj grad med historiske personer fra Nazitidens Tyskland, og med den fiktive politimand Bernard Gunther i hovedrollen.
Philip Kerr har researchet meget grundigt i den tids historie, og for folk, der ikke allerede kender til den del af historien, må serien være et incitament til at søge mere viden.