Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Løgstør - Anders Bloksgaard - Bog

2 anmeldelserIndbinding: Hardbackinfo
339,95 kr
  • local_shippingKun få på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.504 anmeldelser

Beskrivelse

Limfjordsby gennem ild og vand.

Midt i Limfjorden ligger Løgstør. I denne bog fortæller historiker og museumsdirektør Anders Bloksgaard historien om en by, der om nogen er født og formet af Limfjorden.

Historien om Løgstør er historien om en by, der på mange måder har udviklet sig på trods. Få danske byer har været så udsat for naturens luner som Løgstør. På mange måder har elementerne budt på så ekstreme udfordringer, at det egentlig strider mod al sund fornuft, at der overhovedet skulle udvikle sig en by på dette sted. Ild, vand, vind og is har gennem historien udgjort mægtige udfordringer. Byen er nedbrændt flere gange, og den er med jævne mellemrum blevet ramt af ødelæggende stormfloder. Men by og købstad blev der alligevel.

I denne fortælling bliver man klogere på en fjordby og dens mennesker. Det er også fortællingen om, hvordan byen gang på gang har tilpasset sig historiens omskiftelige og til tider ubarmhjertige betingelser. Gennem sømænd, færgemænd og fiskere, det finere borgerskab, afholdsfolk og menneskene på det nederste trin af den sociale rangstige bevæger bogen sig igennem Løgstørs historie i konflikt og fred, i krise og fremgang, før og nu, og dykker ned i hvad folk tænkte og mente om deres liv ved Limfjorden.

Bogen handler først og fremmest om limfjordsbyen Løgstør, og dét der er særligt ved dette sted. Men bogens fokus går ud over det lokalhistoriske. Dermed appellerer bogen også til læsere, der vil blive klogere på betingelserne for livet ved Limfjorden og de mennesker, der på godt og på ondt har levet på denne egn.

Bogen er rigt illustreret og gennem ord og billeder får vi vished om, at det er en vældig historie, der har fundet sted i både Løgstør og Limfjordslandet.

Omslagsgrafiker: Bithiah Poulsen

Forord af: Bo Poulsen

Yderligere information

Oprindelig titelLøgstør - Limfjordsby Gennem Ild Og Vand
Forfatter(e)Anders Bloksgaard
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788788507263
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Løgstør Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser
Bedøm produktet
Jørgen Mikkelsen
En velskrevet og fagligt velfunderet bog, hvor forfatteren har valgt at lægge megen vægt på de særlige træk ved netop denne by - bl.a. beliggenheden midt i Limfjorden på et sted, hvor det tidligere har været meget svært at passere for mindre skibe. Bogen er forsynet med mange flotte billeder.
Søren
Billige priser, hurtig sikker levering kan varmt anbefales.