Januar Udsalg - se alle tilbud
close
-10%

Langt Væk Fra Asgård - Thea Astrid - Bog

2 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
89,95 kr99,95 kr
Du sparer 10,00 kr (10%)
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.349 anmeldelser

Beskrivelse

Hendes mørke blik så ud til at have lyst til at splitte ham ad. Selvfølgelig kom Ingrid og hidsede sig op, det burde han have forudset. Deres søn fortalte hende alt. Sådan havde det altid været.

“Jeg har meddelt ham, at jeg har affundet mig med min skæbne. Jeg er klar til at møde Hel.” Han lod sine hænder glide hen over hinanden. “Jeg ville ønske, at jeg kunne se Røskva en sidste gang.”

Ingrid skar ansigt i gru.

“Hun ser dig som en kriger, der er så modig, så uselvisk og opofrende, at han på ingen måde kan fejle. Ønsker du virkelig, hun finder ud af, at det hele er en stor løgn - ”

I menneskenes verden, Midgård, ankommer fire mænd en mørk aften til den gård, hvor attenårige Tjalfe og sekstenårige Røskva bor. Mændene bringer nyt om Tore, søskendeparrets far, der forsvandt sporløst for år tilbage. Tore sidder fængslet på Gotholm, de udstødtes ø, efter et drab på øens høvdingedatter. De fire mænd vil tage Tjalfe og Røskva med til Gotholm, da Tores sidste ønske er at tage afsked med sine børn. Men det skal snart vise sig, at der er en anden og mere mørk grund til at bringe dem over til øen.

Thea Astrid (f. 1989) er uddannet cand. mag i kommunikation og bosat i København. Hun har en baggrund inden for film- og teaterbranchen, hvor hun særligt har arbejdet med dramaturgi og manuskriptskrivning. Langt væk fra Asgård er hendes debut.

Omslagsgrafiker: Søren Klok

Redaktør: Birgitte Vestergaard Andersen, Forlaget Brændpunkt

Yderligere information

SerieNordisk Mytologi
Forfatter(e)Thea Astrid
KategoriBøger
Genre(r)Ungdomsbøger
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788793835740
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Langt Væk Fra Asgård Bog til 4 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser
Bedøm produktet
Mor_datter_bogdragerne
Oplevede forfatteren til et foredrag sidste år på Litteratur i øjenhøjde og har siden købt denne bog hjem til samlingen, nu er den læst og her er min anmeldelse.

En spændende historie med rødder i nordisk mytologi med sagnet om Tjalfe & Røskva som omdrejningspunkt.
Den er fuld af action, stridigheder, tro, bedrag, magt og vold.
Der er mange karakterer at holde styr på og det fylder indimellem meget, men den er så intens at den stadig fastholdt mig. Den har en god beskrivelse af omgivelserne, så er den fascinerende, dragende og stærk. Jeg glæder mig til at læse næste bog.

Er vild med forsiden, som viser Røskva og Tjalfes profiler og skoven som undertone, det giver mystik og dybde.

4/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️
Lili_bog_elsker
Så er jeg blevet færdig med langt væk fra asgård. Det er en fantastisk fortælling om de to søskende Tjalfe og Røskva.

Bogen handler som sagt om Tjalfe og Røskva. De ankommer til en ø for at sige farvel til deres far der skal drage til hel.
Der sker en masse på øen. Og kaos findes overalt. Det er en uhyggelig spændende og fantastisk fortælling der fik mig fanget fra første ord af.
Tjalfe og Røskva møder venner og fjender på deres vej. Og til sidst indser de at de skal væk fra øen. MED DET SAMME.
De mister mange på deres færd men på intet tidspunkt giver de helt op.

Og selvom jeg engang imellem blev lidt forvirret fordi scenerne skiftede rigtig hurtigt fra person til person så gav det hele rigtig god mening til sidst.
Denne historie er så velskrevet og gennemtænkt. Man kan se at der er lagt en masse arbejde i den og det er noget af det jeg elsker mest ved at læse den. jeg synes det er velfortjent at den er blevet udgivet.

Det skal lige siges at der er nogle steder hvor den var rimeligt uhyggelig og hvis man ikke så godt kan lide uhygge er det her måske ikke den bedste bog for en. Og nogle af stederne blev det også lidt for uhyggeligt.

Men alt i alt synes jeg det er er en god bog. 4 ud af 5 stjerner herfra.

Dette er helt sikkert en bog du skal læse hvis du elsker fantasy og eller nordisk mytologi. Men også hvis du vil eksperimentere og prøve noget du ikke har læst før så er det her den bedste bog at læse for dig.