Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Kys Din Kæreste På Rejsen - Pia Konstantin Berg - Bog

1 anmeldelseIndbinding: Hæftetinfo
179,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.349 anmeldelser

Beskrivelse

29-årige Carolines liv kører på skinner. Hun har lige købt lejlighed og landet drømmejobbet som musikanmelder – og så har hun tilmed scoret chefen Kaare. Alt er perfekt, hvis man altså ser bort fra, at Caroline får mavepine af at skrive de nådesløse anmeldelser, at Kaare, by the way, er gift og at en dødelig pandemi har lagt landet ned ... På et splitsekund bliver alt aflyst. Vennerne isolerer sig med deres kærester, Kaare prioriterer familien og Caroline bliver sendt på tvungen orlov. Hendes sociale liv består af daglige telefonsamtaler med hendes overbeskyttende forældre, sporadiske sms’er fra vennerne og spontane altanmøder med naboen John – en 94-årig globetrotter med hang til alkohol og technomusik. Foråret ser ikke ligefrem lyst ud, indtil Caroline bogstaveligt talt støder ind i Casper, som vender op og ned på hendes forestillinger om det gode liv. Hans optimisme smitter, selvom han slet ikke er den, hun troede, hun var på udkig efter. Men kan han være lige den, hun har brug for? Kys din kæreste på rejsen er en romantisk komedie om at turde bryde ud af præstationsræsets hamsterhjul og satse på eventyrets sitrende usikkerhed.

Omslagsgrafiker: Lonnie Hamborg - Imperiet

Yderligere information

Forfatter(e)Pia Konstantin Berg
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788702340143
ISBN-108702340143
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Kys Din Kæreste På Rejsen Bog til 4 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
You.look.like.a.book
Har du brug for en kort, moderne, romantisk og stemningsfuld komedie med skønne karakterer, der kommer helt ind under huden på dig og hvor du sidder med et stort smil på læben over alle de vidunderlige og humoristiske vendinger, så er Kys din kæreste på rejsen lige noget for dig. Pia Konstantin Bergs friske og moderne sprog stråler virkelig og der er masser af stof til eftertanke.

29-årige Caroline er en cool koncertanmelder på landets førende kulturavis. Hun har endelig fået en rigtig fancy voksen lejlighed og hun har nogle rigtig gode og tætte venner. Hun er meget stolt af alt det, som hun har opnået og hendes liv virker umiddelbart fantastisk. Men desværre har hun også en affære med sin lækre, gifte chef Kaare og har ingen anelse, hvor det fører hen og om de reelt har en fremtid sammen. Pludselig fra den ene dag til den anden bliver Caroline og de andre medarbejdere sendt hjem pga pandemien og en helt ny tilværelse, som Caroline slet ikke havde forestillet sig, begynder. Helt uventede venskaber indledes og ægte amoriner svirrer i luften, og det vender hele Carolines liv på hovedet og giver hende et helt nyt syn på tilværelsen. For første gang i sit liv lærer hun at mærke rigtig efter, hvad hun vil og hvad, der gør hende glad. Men det bringer hende også i et kæmpestort dilemma, hvor hun konfronteres med nogle meget svære valg.
Jeg sad med en klump i halsen, da jeg havde vendt sidste side i bogen og tårerne fyldte mine øjne. Jeg var slet ikke parat til at slippe karaktererne. Sikke en rejse gennem hele følelsesregistret. Jeg har grinet højt, er blevet ramt i hjertet og har fået masser af stof til eftertanke angående hvad der er det allervigtigste i livet. Pia Konstantin Berg har skabt en medrivende romantisk komedie, som har meget på hjertet om livet, om det moderne samfund, præstationsræset og andres og vores egne alt for perfektionistiske krav og forventninger. Karaktererne kommer helt ind under huden på en og ind i ens hjerte. Jeg blev fuldstændig ramt af deres vidunderlige personlighed .

Denne bog har mine varmeste anbefalinger