Beskrivelse
Kort før jul ankommer en gruppe meget forskellige kvinder til det luksuriøse Castle Spa i Cumbrien. Her skal de tilbringe helligdagene med ekstravagant forkælelse – tror de. Kvinderne kender ikke hinanden, men da de første indtryk og fordomme har lagt sig, indfinder damerne sig i jacuzzien, hvor de indtager champagne, kaviar og chokolade. Hurtigt skabes der en stemning af fortrolighed mellem kvinderne, og de fortæller åbent og ærligt hinanden om intime detaljer fra deres liv. I dæmpet belysning på kanten af jacuzzien bliver der disket op med de mest fantastiske, groteske og vanvittige historier fortalt af blandt andre en cool krigskorrespondent, en Hollywood-manuskriptforfatter, der tror, at hendes figurer har opfundet hende, en dommer, der engang var en mand samt en hjernekirurg og hendes tvilling.
"Dejligt at være i selskab med en forfatter, der kan sit kram." – Politiken
"Fay Weldons nyeste roman ’Kvinder på kur’ er en utroligt underholdende og på vanlig vis skarpt og humoristisk skrevet serie fortællinger fra kvindeliv." – Alt for damerne
"Det er en af den slags bøger, der er virkelig gode for håret, neglene, holdningen og humøret." – Weekendavisen
Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.
Yderligere information
Forfatter(e) | Fay Weldon |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788711881804 |
ISBN-10 | 8711881801 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 2 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 429 |
Tags | Kvinder, Følelser, Kærlighed, Sex, Parforhold, Kriser, Humor, Venskab, England, Kvinder På Kur, Bøger, Bog |