Livet i 70'ernes Sønderjylland er ikke let for 11-årige Allan. Hans far har 'psykiske nerver', som Allan siger, og truer jævnligt med at begå selvmord. Mor har givet op, storebror er flyttet hjemmefra og storesøster vil ikke længere "trøste" den medlidenhedstyranniske far.
Så Allan må alene påtage sig ansvaret for at gøre far glad 'for så glemmer han at tage livet af sig og så er vi en helt almindelig familie'. En ting far er god til er at holde begravelsestaler, der får de sørgende ti at græde i kor. Det gir anerkendelse og så kommer der kunder i familiens skrantede ismejeri. Der er bare ikk begravelser nok til at holde fars humør oppe, så Allan beslutter sig for at hjælpe lidt til...
da jeg selv både er socialpædagog udd ( nu 65 år ) og samtidig har en sindslidelse oplever jeg film meget stærk og aflæser en hel del detaljer ved de korte klip, som mange nok ikke tænker på. Samtidig glæder det mig fagligt, at både læger og psykiatriske afdelinger idag - modsat for 50 år siden - er bedre kvalificerede til at tage hånd og sindslidende og den familie og de børn som bliver berørt af en af familiemedlemmernes sindslidelse
★★★★★
Bent Mosberg
Man er indvolveret fra først til sidst. Skuespillerne virker ægte, og så sproget.Det er pinligt, det er sjovt og det er sørgelig. Der spilles på alle tangenter. En film der er værd at se.
Vi er i fuld gang med at samle de nødvendige sikkerhedsoplysninger for alle vores produkter. Hvis du har spørgsmål til GPSR, er du velkommen til at skrive til os på Z3BzckBndWNjYS5kaw==.