Kiekke Vi Tage Til Vaaben - Niels Bjørn Hansen - Bog

Beskrivelse

Slaget på Reden 1801 og den dramatiske søkrig mod mægtige England fra 1807-14.

Fortæller historien om to krige mod mægtige England

Bogen beskriver slaget på Reden den 2. april 1801 og den dramatisk krig til søs fra 1807-14 efter terrorbombardementet af København, der endte med udleveringen af den stolte danske flåde og sluttede med tabet af Norge.

Danmark gik ind til krigene som et rigt dobbeltmonarki, men endte som den store taber ved freden i Kiel, hvor Sverige fik Norge. En forfaldshistorie i løbet af ganske få år. Danmark var i kraft af sin flåde en nordisk regionalmagt og endte som et lille fattigt land.

Selvom mere end 1500 norske matroser marcherede 400 km gennem Sverige for at deltage i slaget på Reden , tabte vi . For krigen til søs fik det stor betydning , at der blev etableret flere hundrede kanonbatterier på de danske kyster og småøer. De beskyttede kysterne og hjalp flådens kanonbåde og kaperne, når de var i knibe. Kongens udstedte et kaperreglement kort efter bombardementet af hovedstaden. Kaperne, der var fiskere og andre søfolk, var en slags statsautoriserede sørøvere med ret til at erobre engelske skibe og stikke fortjenesten i lommen.

Bogen er skrevet af journalist Niels Bjørn Hansen i samarbejde med historikeren Magnus Nilaus Olsen . Den bygger bl.a. på en stribe nye oplysninger om de dramatiske krigsår, bl.a. om udvekslingen af krigsfanger. Hidtil har præsten ved den danske menighed i London Ulrik Rosing fået æren, men det var en topembedsmand , generalauditør Anker Vilhelm Bornemann, der for alvor sørgede for at udveksle de dansk-norske krigsfanger på kongens ordre i direkte kontakt med den engelske Østersøflåde. Godt 7000 danske og norske søfolk var krigsfanger.

Som krigsfanger blev søfolkene placeret på de engelske fangeskibe, der lå for anker ud for flådebyer som Portsmouth eller Chatham . Danskere og nordmænd levede under kummerlige kår, hvor sult og sygdomme plagede dem .Til gengæld havde de britiske krigsfanger i Danmark væsentlig bedre kår og fik f.eks. samme løn som de soldater, der bevogtede dem.

Yderligere information