Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Jeg Kan Aldrig Blive Væk - Asger B. Nielsen - Bog

Indbinding: Hæftetinfo
149,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.504 anmeldelser

Beskrivelse

Bogens fortæller, en ung, dansk mand, tager til Botswana i Afrika — ikke for at finde, men for at miste sig selv.

Han fortaber sig da også i det fremmedartede; i landskabet, i relationerne til og mellem de lokale, i eksotiske sammenhænge som hele tiden synes at udslippe ham, og i forholdet eller misforholdet til kæresten, som ufrivilligt bliver vidne til hans deroute. Men det er alligevel ikke så let at blive væk.

Eksempel fra bogen:
"Øjnene stod unaturligt ud i hulerne, tungen hang lang og tør henover underkæben, og en lille, blodplettet plamage på bagkroppen afslørede, at noget havde ramt den, men som den lå dér, livløs på underlig udramatisk vis, forekom det mig, at den snarere spillede død, end i sandhed var det.

En kvægdriver havde slæbt kalven ind til siden af vejen. Han trak på skuldrene: Det er, hvad der sker. Et barn, der endnu ikke bevæger sig scenevant i verden; en kalv, der endnu ikke besidder tilstrækkelig tyngde til at indgyde frygt; et ufuldendt væsen, der endnu ikke evner at standse trafikken med hovne, fnysende blikke, kan nemt blive fanget i et åndsforladt spring."

“Jeg kan aldrig blive væk” er Asger B. Nielsens debutbog. Udgivelsen er støttet af Kunstrådet.

Asger B. Nielsen har en bachelorgrad i sociologi og har i længere perioder opholdt sig i Israel og afrika. Bor til daglig i København, hvor han arbejder på et kunstgalleri.

Omslagsgrafiker: Bjørn Themsen, Signe Hadberg

Omslagsillustrator: Bjørn Themsen

Yderligere information

Forfatter(e)Asger B. Nielsen
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788799576869
ISBN-108799576864
Vis mere

Kundernes vurdering

Bedøm produktet