Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Insolvensret - Rekonstruktion 2022 - Jens Paulsen - Bog

Indbinding: Hardbackinfo
2.159,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.349 anmeldelser

Beskrivelse

Insolvensret - Rekonstruktion 2022, 3. udgave
Med en praktisk tilgang behandler denne bog gældende ret på rekonstruktionsområdet. Bogen er opdelt i fem dele:

  • Del I beskriver grundlæggende insolvensbegreber, forskelle og ligheder i forhold til 2.-udgaven og de nye begreber omkring sondringen mellem virksomheder uden for og inden for SMV-segmentet og krav til erfarings- og kvalifikationsredegørelse som forudsætning for virke som insolvensretsaktør.
  • Del II beskriver rekonstruktionsbehandling, herunder de nye muligheder for tvangsakkord i konkurs og fast track-overdragelser.
  • Del III beskriver forebyggende rekonstruktionsbehandling, der blev introduceret i dansk insolvensret med virkning fra 17. juli 2022.
  • Del IV behandler frivillig akkord, dog alene summarisk, med henblik på en beskrivelse af forskelle og ligheder i forhold til rekonstruktionsbehandling og forebyggende rekonstruktionsbehandling.
  • Del V behandler under overskriften accessoriske forhold fem emner, nemlig rekonstruktionsmodeller o. l., offentlige kreditorers stillingtagen til tvangsakkordforslag, frivillig akkord-forslag og Tidlig varsling, eller ”Early Warning”. Derudover behandles Rekonstruktion og skat, der i forhold til 2.-udgaven i afsnit 1.5 behandler genopstået skattemæssigt underskud iht. SKM 2021.702SR og i afsnit 10 behandler akkordering af skat udløst af tiltag under rekonstruktionsbehandlingen – et nyt kombineret skatte- og insolvensretligt setup med virkning fra 17. juli 2022 ved udelukkende insolvensretlig lovgivning. Lovgrundlaget for otte rekonstruktionsparadigmer beskrives også med eksempler på paradigmer.

Målgruppe:
Bogens praktiske tilgang gør den særligt anvendelig for advokater, domstolsjurister, revisorer og andre, der i deres daglige virke håndterer insolvensretlige problemstillinger, herunder ansatte hos Gældsstyrelsen og ansatte i pengeinstitutters/kreditforeningers erhvervs-, juridiske- og kreditafdelinger.

Nyt i 3. udgave

  • En vurdering af om forebyggende rekonstruktionsbehandling i praksis er et relevant rekonstruktionsværktøj - en vurdering, der er overvejende negativ.
  • En beskrivelse af rekonstruktionspraksis på baggrund af ikke alene landsretspraksis, men også af skifteretspraksis siden 1. april 2010 og frem til dato
  • De skatteretlige muligheder, som rekonstruktionslovgivningen indeholder med virkning fra 17. juli 2022, herunder særligt i forhold til håndtering af latente skatter/restskater og særligt i forhold til landbrugets håndtering af skatten i andelshaverkapitaludlodninger, der efter andelsselskabernes vedtægter udbetales over en arrække efter det økonomiske sammenbrud.

Om forfatteren:
Jens Paulsen er advokat og partner hos DAHL. Han har siden primo 1980’erne optrådt i rollerne som beskikket tilsyn og akkordleder under anmeldte betalingsstandsninger og tvangsakkordforhandlinger. Siden 2011 har han været beskikket som rekonstruktør i 62 rekonstruktionsbehandlinger og har forestået et større antal frivillig akkord-forhandlinger. Han modtog i 2011 Dreyers Fonds Advokathæderspris, primært for indsatsen på det insolvensretlige område.

Jens Paulsen er forfatter til et større antal bøger og artikler om bl. a. insolvensretlige emner, og han har i en årrække i forskellige sammenhænge undervist i rekonstruktionsret og frivillig akkord-forhandling.

Yderligere information

Forfatter(e)Jens Paulsen
KategoriBøger
Genre(r)Fagbøger
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788761944665
ISBN-108761944661
Vis mere

Kundernes vurdering

Bedøm produktet