Beskrivelse
(og går igen).
Holger vender tilbage er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond
Holger er igen vågnet til dåd
Tegneserieskaber Nicolai Hvidberg Jørgensen sætter ny strøm til barndommens fascination af Holger Danske med andet bind om den slumrende danske helt, der har gemakker under Kronborg. Torsdag d. 30. januar bliver udgivelsen markeret på CREATE Festival i Svendborg, hvor Nicolai signerer hos fællesskabet Work2gether.
Holger vender tilbage – (og går igen) er en livlig og sjov fortælling i Nicolais Hvidberg Jørgensens karakteristiske sprælske sorte streg. Den bliver udgivet i samarbejde med Forlaget UMPff, der tidligere har udgivet dogmefortællingen På bunden af koppen med Nicolai.
Historien om Holger Danske har været en stor igangsætter for Nicolai Hvidberg Jørgensens tegne- og fortælleliv. Han var fascineret af nordisk mytologi og lærte om sagnhelten i skolen som stor dreng. Det fik tusch og tanker til at flyve.
Faktisk også med Valhalla-tegneren Peter Madsen som mentor, der gav det ganske unge talent venlige puf gennem en periode.
Dengang forblev Holger-tegningerne i skuffen. Men som voksen har Nicolai taget fortællingen op igen og ”pudset sølvtøjet af” med kærlig hilsen til barndommens skuffer.
”Min anden Holger-tegneserie er ligesom den første tro mod forlægget fra mig selv som 13-årig. Jeg glæder mig meget til at få det trykte eksemplar i hånden og dele fascinationen af Holger Danske med læserne. For mig er det at skabe tegneserier meningen med det hele. Når noget sort rammer det hvide på papiret, er der håb.” siger Nicolai Hvidberg Jørgensen begejstret.
Han skriver blandt andet i forordet ”…Denne gang har jeg dykket ned i den danske litteraturskat og fundet spor af Holger i tekster fra blandt andet HC Andersen, Poul Martin Møller og BS Ingemann.”
Holger vender tilbage - (og går igen) er den sjette udgivne tegneserie fra hans hånd. Udover det har han bidraget til en række tegnede antologier og ernærer sig ellers som illustrator og underviser. Nicolai bor aktuelt i Bergen med sin kæreste og arbejder på flere projekter.
Yderligere information
Serie | Holger Danske |
---|---|
Forfatter(e) | Nicolai Hvidberg Jørgensen |
Kategori | Tegneserier |
Forlag | Forlaget Umpff |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788794265119 |
ISBN-10 | 8794265119 |
Indbinding | Hardback |
Sidetal | 64 |
Dimensioner | Bredde: 21.5Cm - Højde: 30.4Cm |
Genveje | Holger Danske - Bøger |
Tags | Holger Vender Tilbage, Tegneserier, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |