Henrik Pontoppidans Lykke-Per - Preben Lilhan - Bog

Beskrivelse

Studieudgave i to bind 1-2.

Omslagstekst
Romanen Lykke-Per var den modne Pontoppidans synds- og trosbekendelse. Den er hidtil blevet eklatant misfortolket, hvilket har været muligt, fordi man har erklæret romanens originalversion for uinteressant. Af samme grund er den aldrig blevet genudgivet, men her fremlægges den nu i sin fulde længde.

Romanens helt er blevet gjort til en „fantast“ og antihelt, og man har villet gøre hans kvindelige modspiller til romanens egentlige helt; men hvad Per ved slutningen får lagt i munden, er forfatterens egen kongstanke:

„Saalænge vi er unge, stiller vi saa ubeskedne Fordringer til Tilværelsens styrende Magter. Vi vil, at de skal aabenbare sig for os, ... Indtil vi en Dag standses af en Stemme fra Dybet af vort Indre, en Spøgelsestemme, der spørger: Men hvem er du selv? Fra den Dag kender vi intet andet Spørgsmaal end dette ene. Fra den Dag er vort eget, sande Jeg blevet den store Sfinks, hvis Gaade vi stræber at løse. Mit sande Jeg? Den Mand, der i Morges kørte ud i den stride Regn, forstemt, bitter, saa uendelig led ved Livet og dets Besvær, var det mit sande Jeg? ... Eller den, som nu sidder her alene ved Lampen, hverken glad eller bedrøvet, hverken gammel eller ung, med den stille, ophøjede Fred i sit Indre, som kun Natten og Ensomheden skænker, er det mig, mig selv, saadan som jeg udgik fra Naturens Haand, uforvansket, ubesmittet? ... Jeg spørger! Jeg spørger!“

Yderligere information