Beskrivelse
Den Kolde Krig – en ny global historie. Afspænding, nedfrysning og tøbrud, 1977-1991.
Fra slutningen af 1940’erne til Berlinmurens fald i 1989 var hele verden underlagt Den Kolde Krig, hvor kommunistiske partidiktaturer og den demokratisk-kapitalistiske verden stod uforsonligt over for hinanden, og én overilet beslutning kunne udløse en tredje verdenskrig og civilisationens ødelæggelse i et atomart ragnarok.
Håbets gennembrud er det tredje og sidste bind af Poul Villaumes storværk og fortæller således Den Kolde Krigs verdenshistorie fra slutningen af 1970’erne, hvor øst-vest konflikten afspænding blev afløst af fornyet konflikt og krise, inden ny forsoning fulgte i årene inden Murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud snart efter.
Sammen med de første bind, Frygtens logik (2020) og Mellem frygt og håb (2023), er dette den hidtil mest dybtgående oversigtsfremstilling på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Værket bygger på den nyeste internationale forskning i Den Kolde Krigs historie, bl. a. baseret på nyåbnede arkiver i Øst og Vest.
I bogens epilog spejler forfatteren nutidens nedfrosne forhold mellem Vesten og Rusland i Den Kolde Krigs historie og kaster et nuanceret lys på ikke mindst Ukrainekrigen.
Poul Villaume, 1950-2024, var dr. phil. og professor emeritus i samtidshistorie ved Københavns Universitet. Forfatter til bl. a. disputatsen ”Allieret med forbehold” (1995), ”I blokopdelingens tegn 1945-1972”, bd. 5 i Dansk Udenrigspolitiks Historie (2005) (s. m. Thorsten Borring Olesen), og ”Lavvækst og frontdannelser 1970-1985”, bd. 15 i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (2005).
Yderligere information
Serie | Den Kolde Krig |
---|---|
Forfatter(e) | Poul Villaume |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Samfund Og Historie |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788712077909 |
ISBN-10 | 8712077909 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 312 |
Dimensioner | Bredde: 20.1Cm - Højde: 25.7Cm |
Genveje | Den Kolde Krig - Bøger |
Tags | Håbets Gennembrud, Den Kolde Krig, Poul Villaume, Håbets Gennembrud, Bøger, Bog |