Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Gensyn Med Brideshead - Evelyn Waugh - Bog

1 anmeldelseIndbinding: Hæftetinfo
199,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.504 anmeldelser

Beskrivelse

Kaptajn Charles Ryders åndelige og verdslige erindringer.

Oxfordstudenten Charles Ryder, der kommer fra en jævn borgerlig familie med en enlig far, fascineres af den ekstravagante, dekadente Sebastian Flyte fra den stenrige, aristokratiske Flyte-familie. De bliver nære venner, og Charles får sin jævnlige gang på familiens imponerende herresæde Brideshead. Charles omgås de øvrige medlemmer af den excentriske familie og drages af det privilegerede liv på Brideshead – et særligt nært forhold får han til Sebastians søster Julia.

Men familiens medlemmer martres af konflikten mellem deres religiøse opdragelse og adelige pligter overfor lysten til et nydelsesfuldt verdsligt liv. Det får fatale konsekvenser for flere medlemmer af familien og for Charles’ forhold til dem.

Gensyn med Brideshead er en fascinerende, nostalgisk skildring af det uddøende, privilegerede og degenererede aristokrati i mellemkrigstidens England. Fine karakterskildringer og skarpe, vittige dialoger skaber et spændende sammensat og mindeværdigt persongalleri.

Romanen har gentagne gange optrådt på top 100-lister over de bedste engelsksprogede romaner bl.a. Modern Library (1998), BBC survey (2003), Time Magazine (2005) og Newsweek (2009).

“Et ægte litterært mesterværk” – TIME

“Waughs mest dybfølte roman” – The New York Times

Gensyn med Brideshead har haft et stærkt greb om den britiske fantasi i mere end tres år (…) en enestående læseoplevelse” – The Independent

“Hjerteskærende smuk (…) Det tyvende århundredes fineste engelske roman” – Los Angeles Times

“Evelyn Waugh tryllebinder læserne med Gensyn med Brideshead … og Bridesheads ubestridelige, fine litterære kvaliteter tåler mere end én genlæsning. Nye generationer kan begynde her.” – Jan Hedegaard, Berlingske

Evelyn Waugh (1903-1966) var en engelsk romanforfatter. Han indledte forfatterskabet med nogle kritiske, humoristiske, sociale satirer: Forfald og fald, 1928, Syndige sjæle, 1930 og En håndfuld støv, 1934. Han konverterede til katolicismen i 1930, hvilket farver hans senere mere alvorlige romaner, der omfatter hans mest populære og verdenskendte Gensyn med Brideshead, 1945 og hans trilogi om 2. verdenskrig Sword of Honour, 1965. Den satiriske tone fornægter sig dog ikke i disse senere mere dystre værker, og Waugh betragtes som en af det 20. århundredes største satirikere.

Omslagsillustrator: E. Schneider

Oversat af: Vibeke Malthe-Bruun

Yderligere information

Oprindelig titelBrideshead Revisited
Forfatter(e)Evelyn Waugh
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788771836776
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Gensyn Med Brideshead Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
Charlotte Dinesen
Fint