Beskrivelse
Isskibet.
Troldmandsbørnene Christian, Pif og Kirstine er blevet sendt til udlandet for at lære troldddomskunst. Men deres fædre savner dem forfærdeligt, så de har bedt Gammelpot om at hente dem hjem.
Gennem skabet med de tusind døre er Gammelpot nu nået til Sibiriens iskolde og snedækkede landskab, hvor Christian befinder sig hos troldmanden Ivanovitsj. Snart bliver de øjenvidner til et sandt eventyr fyldt med troldmænd, fidusmagere, verdens hurtigste løber, en mesterlig bueskytte, en magtsyg hofmarskal, en kejser – og en vaskeægte prinsesse.
Med ekstramateriale fra Gammelpots Skatkammer, hvor forfatteren Thom Roep denne gang blandt andet fortæller om, hvordan inspirationen til historien i Sibirien kom fra et russisk folkeeventyr via en nærmest magisk engelsk dukkefilm – og hvordan tegneren Piet Wijn faktisk selv engang var i Rusland, hvor han blev arresteret, fordi han ikke kunne læse russisk!
Endelig er det blevet muligt at genudgive den mest efterspurgte og højtelskede børnetegneserie om den lille, kærlige mand med den magiske vadsæk. Oven i købet i en restaureret, nyfarvelagt og nyoversat udgave. Bortset fra seriens hjemland, Holland, er Danmark det land i verden, hvor Gammelpot er allermest populær, og hvor generationer har slidt de oprindelige 23 udgaver op siden 1977. Langt om længe kommer serien nu igen i en solid, indbundet luksusudgave med otte siders illustreret forord om seriens tilblivelse i hvert bind.
Pressen skrev om de nye udgaver af Gammelpot:
»Stærkt underholdende ... har alt, hvad et klassisk eventyr skal rumme ... En tidløs perle.« ****** – Nummer9
»Mesterligt værk« ***** – Serieland
»Frisk og klar til at levere underholdning til nutidens tegneserielæsende børn.« **** – Nordjyske
»Tegningerne er mildt sagt fremragende og fremstår lige så levende, varme og eventyrlige nu, som de gjorde, da serien var ny. En vidunderlig børnetegneserie ... Ud over de fine tegninger rummer fortællingen en del humoristiske indslag, som både kan nydes af børnene og den voksne (op)læser.« – DBC lektør
Oversat af: Edith Månsson
Tegnet af: Piet Wijn
Yderligere information
Serie | Gammelpot |
---|---|
Forfatter(e) | Thom Roep |
Kategori | Tegneserier |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788770855587 |
ISBN-10 | 8770855587 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 56 |
Dimensioner | Bredde: 23Cm - Højde: 28.9Cm |
Genveje | Gammelpot - Bøger |
Tags | Troldmandsbørn, Sibirien, Is, Eventyr, Gammelpot 19, Tegneserier, Bog |