Beskrivelse
Tommi Musturis "Future" er et multivers af historier, der udspiller sig i forskellige tidslinjer i menneskets historie. Fortid, nutid og fremtid: Imaginære fremtidige verdener, aktuelle begivenheder i vores samfund og historiske referencer. Alle disse historier vikler sig ind i hinanden på kryds og tværs, og giver et perspektiver på menneskehedens mulige eftertid. Vores utopier, idealer og hybris.
Værket er et sci-fi spektakel, der trækker på genrens utallige troper. Læseren møder bl. a. en kæmpe plasticpose (baseret på Ursula Le Guins bæreposeteori), den vandrer formålsløst rundt i universet. Læseren møder også det ældre ægtepar, de sidste overlevende på jorden, der har samlet al verdens materialistiske rigdom, samt byen Centra, et utopia skabt af alle hjemløses drømme. Et land, hvor alle er blinde og alle bænker er polstrede.
Tegneserien skriver sig særligt ind i to aktuelle debatter: Klimakrisen samt menneskehedens voksende sameksistens med kunstig intelligens og hvad det kan have af konsekvenser for vores menneskelighed. Gennem historierne behandles temaer som overforbrug, kapitalisme, klimakrisen, unges angst for fremtiden samt den kunstige intelligens' invasive indflydelse på vores liv og kreativitet.
Tommi Musturi er kendt for sin virtuose og generøse stil, hvor han med legende lethed skifter stil og udtryk. Et retorisk værktøj, hvor han henter inspiration fra alle de forskellige stilarter, identiteter, objekter og emner han hidtil har brugt i sit arbejde for at kunne udfolde kompleksiteten af det mørke og abstrakte emne, der er centrum for tegneserierne. De forskellige stilarter udfordrer læserens forventninger til stilen som noget trygt og genkendeligt og til tegneseriegenren som helhed.
Om Musturi:
Tommi Musturi (f. 1975) og er en finsk tegner, illustrator, grafisk designer og kunstner med base i Siuro, Finland. Han er uddannet fra University of Arts and Design i Helsinki. Musturi er en af de kunstneriske ledere af Helsinki Comics Festival og er også involveret i musik, grafisk design, illustration, kunst og performancekunst. Han er udgivet i 20 lande.
Omslagsgrafiker: Onkel Hawaii
Omslagsillustrator: Tommi Musturi
Oversat af: Siri Nordborg Møller, Onkel Hawaii
Illustreret af: Tommi Musturi
Redaktør: Onkel Hawaii
Yderligere information
Serie | Klimakrisen |
---|---|
Forfatter(e) | Tommi Musturi |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788797346372 |
ISBN-10 | 8797346373 |
Indbinding | Paperback |
Udgave | 1 |
Oplag | 500 |
Sidetal | 288 |
Dimensioner | Bredde: 18.8Cm - Højde: 21Cm |
Genveje | Klimakrisen - Bøger |
Tags | Tegenserie, Graphic Novel, Science Fiction, Future, Bøger, Bog |