Beskrivelse
Den prisvindende schweiziske forfatter Dorothee Elmigers tredje roman "Aus der Zuckerfabrik" udkommer i danskoversættelse af Morten Heltoft.
"Fra sukkerfabrikken" er en litterær undersøgelse af sukker og sukkerets historiske og kulturelle signifikans. Indslag, litteratur og anekdoter hvirvles op i et fragmenteret fletværk, der undervejs krydser den koloniale kapitalisme, slaveoprør, begær, sindssyge, lottomillioner og gør os klogere på verdens mulige eller umulige sammenhænge.
Undervejs støder forskellige skæbner og historiske personligheder til og beriger fortællingen: Litterater, forfattere, mystikere, orgiaster, gamblere. Den haitianske arbejder med MY SKILLS NEVER END-T-Shirten, den hellige Teresa af Ávila, økonomen og sukkertanden Adam Smith, dansevirtousen Nijinsky, og Schweiz’ første lottomillionær, samt den grå masse af navnløse skæbner på datidens sukkerplantager. Alt og alle er i Elmigers værk forbundet.
Med "Fra sukkerfabrikken" fortæller Elmiger en kompleks historie om summen af delene og indsætter både fortæller og læser centralt i sin nærmest feberagtige researchrapport.
Yderligere information
Oprindelig titel | Aus Der Zuckerfabrik |
---|---|
Forfatter(e) | Dorothee Elmiger |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788775690091 |
ISBN-10 | 8775690098 |
Indbinding | Hardback |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 272 |
Dimensioner | Bredde: 14.5Cm - Højde: 22.6Cm |
Tags | Fra Sukkerfabrikken, Bøger, Bog |