Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Forelsket - Alfred Hayes - Bog

Indbinding: Hæftetinfo
209,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.560 anmeldelser

Beskrivelse

In Love er en lille roman, som fortjener varig berømmelse. Den udkom i 1953, en periode med velturneret skønlitteratur, som allerede var ved at være forældet (men det tjener In Love på ingen måde selv som eksempel på). I New York indvarslede Norman Mailer en ny, rå stil. Ikke nok med, at Mailers ordvalg var meget bramfrit, så var forfatterstemmen også ualmindelig kraftig og bevidst egocentrisk. I samme ånd og nogenlunde samtidig gjorde Jackson Pollocks action painting kunstnerens fysiske energi til en bestanddel af billedet. Jackson gjorde op med den amerikanske storby-realismes centrale stilling, som den ses hos Edward Hopper, hvis ensomme mennesker i typisk amerikanske barer i en sen nattetime er beslægtede med de personer, som Alfred Hayes beskriver med en lignende forbeholden medfølelse.

Handlingen i In Love foregår formentlig i efterkrigstidens New York. Pigen i Hayes’ fortælling hører radio, men hun ser ikke fjernsyn. Hun tilhører det ensomme søsterskab af enlige kvinder med etværelseslejligheder, som kvindebevægelsen sikkert ville komme og frigøre, og som Sex and the City ville præsentere som intet mindre end flammende desperate. Hayes’ navnløse antiheltinde håber stadig mest af alt på ægteskabet og ”de levede lykkeligt til deres dages ende”, som den puritanske tradition og dens drømmefabrik prakkede den amerikanske middelstand på. Som et par og tyveårig er hun allerede fraskilt offer for en bristet romance af den type, og har som bevis herfor (bag kulisserne) den lille datter, Barbara. Kærlighedshistorien, som den næsten fyrreårige mand fortæller pigen i baren er mærket af hans utilbøje-lighed eller manglende evne til at forpligte sig; han har muligvis været forelsket, men han mangler viljen eller troskyldigheden til at gøre det at elske til noget positivt.

Yderligere information

Oprindelig titelIn Love
Forfatter(e)Alfred Hayes
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788793799042
Vis mere

Kundernes vurdering

Bedøm produktet