- En bog for børn og voksne, der ønsker en stille stund sammen.
Filøjsen er en poetisk, finurlig fortælling om et sødt blødt tumledyr, der lever ved åen under skræppebladene. En dag hopper den op på et blad og sejler ned ad åen. Der er så meget at se på, at Filøjsen må sætte farten ned.
På rejsen møder Filøjsen blandt andet sommerfuglen Liv, der har det med at tænke lidt for meget over tingene. Men selvom Filøjsen og Liv er meget forskellige, opstår der et venskab i mellem dem – et venskab, der vil vare mange år fremover, ja måske resten af livet.
Filøjsen følger sommerfuglens fantastiske forvandling fra puppe til fuldt udfoldet sommerfugl. På sin rejse møder den flere andre dyr, fugle og insekter, der lever i og omkring åen. De små dyr beskrives bagerst i bogen. Her får man et helt lille opslagsværk, for dem der vil vide mere om livet ved åen.
Filøjsen er illustreret af Signe Find Larsen, der også har stået for den grafiske opsætning.
Meget smuk fortælling, som min mindste søn i den grad grad blev grebet af! Hvor er det skønt med en børnebog, Der får børnene ned i gear, og som bonus har han nu brugt meget tid i haven på at lede efter kryb og kravl! Denne bog vil jeg varmt anbefale til alle!
★★★★★
Merete Qvistgaard
Denne bog er med til at skabe tid og rum med en historie og billeder, der udfolder dig i et stille fantasifuldt univers.
★★★★★
Svend
Filøjsen er finurlig, eftertænksom og genuint sjov ... og han (eller er det en hun? det ved man ikke, og det er også ligegyldigt :) ) bevæger sig rundt i et smukt poetisk univers, der tilføjer en dimension til børnebøger man sjældent ser
★★★★★
Grete Holvert
Meget dejlig bog, med en skøn fortælling og fantastiske billeder. Filøjsen er en god ven at rejse med.