Beskrivelse
Lennart Johannessen, bedre kendt som Fede Finn, fabulerer over sine 50 år i underholdningsbranchen:
Tænk, at kan sige, man har været en lille brik af underholdningsbranchen i 50 år, at man har magtet næsten 5.000 arrangementer, fordelt i 5 lande, uden på noget tidspunkt at have haft tanken, ”nu er det nok”.
Det er 50-års gaven fra et fantastisk publikum, som har bakket op i tykt og tyndt, uanset hvad jeg gennem årene har fundet på, og det har ikke været småting. Jeg opdagede hurtigt, at jeg ikke var en Kim Larsen, Peter AG eller en Johnny Reimar, så jeg måtte sno mig gennem diverse genrer for at komme hertil. Ikke kun én genre, ikke kun én stil. Næ, vil man være med og være en del af den business så er det på de vilkår, der byder sig.
Det er blandt andet blevet til pigtrådsmusik i 60´erne med ”The Capstones”, dansktop i 70´erne med ”Family Swingers”, glamrock med ”Tiger” og så masser af disco gennem 80´erne med ”Boulevard”, der blev dannet sammen med Dennis og Poul Denhardt.
Derpå dannede jeg Fede Finn & Funny Boyz med bl.a. Jørn Rosenville. I 2005 udsendte vi et album, hvor ”Kærligheden Brænder” var på, og som i alle eventyr, i en alder af 55 år, for mange kilo på bagen, formåede vi at forvandle os fra en grim ælling til en hvid svane. Det har betydet, at jeg her og nu kan sige tak for de første 50 år i musikbranchen.
På årets sidste varme sommerdag, fredag den 8. august 2014, skulle optagelsen af Fede Finn’s 50 års jubilæumsshow foregå. Torvet i Esbjerg var stedet, og 8000 vestjyder lagde vejen forbi for at lytte, synge og klappe med på 50 år i musikkens tjeneste. Det er der kommet denne live CD ud af, krydret med et par ekstra spøjse sange. Tak Esbjerg!
Yderligere information
Serie | Fede Finn Og Funny Boyz |
---|---|
Kunstner | Fede Finn Og Funny Boyz |
Kategori | Cd |
Genre | Dansk |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Tags | 50 Fede År, Cd |
GPSR | Produktsikkerhed |