Beskrivelse
Roman i fem fortællinger.
Fra barnsben har Gregor lagt øre til faderens tirader mod nyrige, der opkøber alle de bedste jagtrevirer i Steiermark, for slet ikke at tale om bedstemoderens instinktive foragt for krumme næser. Opvæksten i den østrigske lavadel afholder ham dog ikke fra at omgås jøder.
Allerede som dreng kan han finde på at invitere Wolf Goldmann, en beskidt lægesøn, indenfor på godset i Bukovina, og senere falder han for den ene jødinde efter den anden, om så det er indehaveren af en ydmyg butik kun et par gader fra Bukarests luderkvarter eller societydamen med stambord på American Bar i Wien. Men måske er det ikke så nemt at slippe af med et nedarvet had – og når Gregor må lide nederlag gang på gang, fristes man til at stille spørgsmålet, der får sådan en ubehagelig klang i denne sammenhæng: Hvis skyld er det?
En antisemits erindringer er en roman om mellemkrigstidens Europa. I fem fortællinger skildrer Gregor von Rezzori, der har mere end fornavnet til fælles med den angivelige antisemit, en verden på afgrundens rand.
Yderligere information
Oprindelig titel | Denkwürdigkeiten Eines Antisemiten |
---|---|
Forfatter(e) | Gregor Von Rezzori |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788799617289 |
ISBN-10 | 8799617285 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 2 |
Sidetal | 326 |
Dimensioner | Bredde: 13.7Cm - Højde: 20.1Cm |
Tags | En Antisemits Erindringer, Bøger, Bog |