Beskrivelse
Her i efterfølgeren til den fantastiske "Chihiro Og Heksene" har Mester Miyazaki endnu engang sluppet sin fantasi løs.
"Det Levende Slot" er spækket med hekse, troldmænd, fortryllelse og ikke mindst kærlighed og har opnået stor popularitet verden over, som en skøn animations-film for både børn og voksne.
Filmen omhandler den unge pæne pige Sophie, der arbejder i sin mors hattemager-forretning. Pludselig en dag, følger nogle banditter efter hende og hun kan mærke at de har skumle bagtanker. Situationen tilspidses og Sophie reddes i sidste øjeblik, af en flot ung mand, der bogstaveligt flyver afsted med hende.
Hans navn er Hauru, han er troldmand og han er selv jaget af nogle grusomme spøgelses-uhyrer der ligner mennesker og som arbejder for den onde Ødeheks.
Ødeheksen er ikke sen til at opdage den gode kemi mellem Hauru og Sophie og hun retter al sin jalousi mod Sophie. Dette resulterer i at Ødeheksen tryller Sophie om til en utrolig gammel dame.
Ødeheksens ønske er gået i opfyldelse og Sophie er nu pludselig en rynket 90-årig, som ikke længere får opmærksomhed fra Hauru. Gamle Sophie forlader landsbyen nedtrygt og trist, men på vejen møder hun det søde fugleskræmsel, ved navn Kålroe og sammen finder de frem til "Det Levende Slot"
På "Det Levende Slot" bor Hauru sammen med sin lærling, drengen Markl og ”Gamle” Sophie indvilliger i at tage jobbet som tjenestepige på slottet, dog uden at afsløre, hvem hun i virkeligheden er.
Hauru er i et dilemma - Der er krig imellem to kongeriger og han er stillet til opgave at tjene dem begge. Hauru sender Sophie hen til Kongens Slot, for at repræsentere "Det Levende Slot", men Ødeheksen, hunden Heen og kongens heks, Madame Suliman gør alt for at forhindre, at der kan komme en løsning på krigen.
Mester Miyazaki er kendt for, at hans eventyr altid ender godt og dette er ikke en undtagelse, selvom vi selvfølgelig skal kæmpe os igennem ild og vand for at nå dertil...
Yderligere information
Oprindelig titel | Hauru No Ugoku Shiro / Howls Moving Castle |
---|---|
Serie | Det Levende Slot |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Produktionsår | 2004 |
Kategori | Film Blu-Ray Film |
Genre | Familie Anime |
Skuespillere | Chieko Baisho Takuya Kimura Akihiro Miwa Tatsuya Gashuin Ryunosuke Kamiki Mitsunori Isaki Yo Oizumi |
Sprog | Dansk, Norsk, Svensk, Finsk, Japansk |
Instruktør | Hayao Miyazaki |
Manuskript af | Hayao Miyazaki |
Skrevet af | Diana Wynne Jones |
Spillelængde | 119 Min. |
Censur | 7 |
Undertekster | Dansk, Norsk, Svensk, Finsk |
Billedeformat | 1080P High Definition, 1.85:1 |
Lydformat | Dolby Digital 5.1 (Dts Hd) |
Produktionsland | Usa |
Format | Region 2 Blu-Ray Film - Dansk Udgave |
IMDB | Filmen på IMDB (Åbner i et nyt vindue) |
Genveje | Det Levende Slot - Film |
Tags | Det Levende Slot, Blu-Ray |
GPSR | Produktsikkerhed |