Beskrivelse
4. Bind.
Fortsættelsen af Stieg Larssons Millennium trilogi om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Skrevet af David Lagercrantz.
Bladet Millennium har fået nye ejere. Onde tunger hævder, at tiden er løbet fra Mikael Blomkvist, og han overvejer at finde et andet arbejde.
Lisbeth Salander er rastløs. Hun medvirker i et risikabelt hackerangreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund. Det ligner hende ikke.
En sen nat ringer professor Frans Balder, en førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, til Blomkvist. Balder påstår, at han sidder inde med en sprængfarlig historie. Han har desuden haft kontakt med en ung, kvindelig superhacker, som har visse ligheder med en person, Blomkvist kender ganske godt.
Mikael Blomkvist begynder at håbe på det scoop, som både han og Millennium har hårdt brug for. Lisbeth Salander har som sædvanlig sin helt egen dagsorden. Blomkvists og Salanders veje krydses. Endnu en gang.
DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL er David Lagercrantz’ fortsættelse af Stieg Larssons Millennium-trilogi.
Om David Lagercrantz
David Lagercrantz, født 1962, er journalist og forfatter. Han debuterede i 1997 med en bog om den svenske eventyrer Göran Kropps bestigning af Mount Everest. En fællesnævner for flere af hans bøger er, at de handler om ekstraordinære personligheder, som er gået deres egne veje. Det gælder ikke mindst hans seneste roman, den kritikerroste SYNDEFALDET I WILMSLOW om den britiske matematiker Alan Turing, der knækkede tyskernes Enigmakode.
David Lagercrantz er gift og har tre børn. Han bor på Södermalm i Stockholm. Hans største succes indtil nu er bogen om Zlatan, JEG ER ZLATAN IBRAHIMOVIC, som udkom i 2011. Bogen nomineredes bl.a. til Augustprisen og har solgt i mange millioner eksemplarer verden over.
David Lagercrantz er aktuel med den fjerde bog i Millennium-serien: DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL, som udkommer samtidig i 25 lande den 27. august.
David Lagercrantz har med tilladelse fra Stieg Larssons bo påtaget sig opgaven at føre Stieg Larssons univers og karakterer videre. Han er blevet valgt, ”fordi vi tror, at han er meget egnet til opgaven. David er en dygtig forfatter, som gennem hele sit forfatterskab har skildret særprægede og komplekse genier” siger Joakim og Erland Larsson – Stieg Larssons far og bror.
Fire spørgsmål til David Lagercrantz
Hvorfor takkede du ja til at skrive Millennium 4?
Fordi jeg ikke kunne lade være. Siden Zlatan-bogen har jeg fået en stadig strøm af tilbud om at skrive bøger, men jeg har haft svært ved at tænde på nogen af dem. Da jeg blev præsenteret for den her ide, og jeg var kommet mig over det første chok, gik jeg i gang som en besat.
Hvad har været sværest, respektive sjovest?
Opbygningen af intrigen har været sværest. Stieg Larsson var en mester i at skabe komplekse fortællinger med mange tråde, og det ville jeg leve op til. Men det var på den anden side også det sjoveste. At mærke hvordan fortællingen skred frem, og hvordan detaljerne faldt på plads har været fantastisk.
Hvad synes du udmærker Stieg Larssons stil?
Den er saglig og ukunstlet. Men der er noget journalistisk autoritativt hos ham. Jeg fattede tidligt, at det ville blive patetisk, hvis jeg forsøgte at efterligne ham. Jeg skriver min egen prosa.
Har du de samme karakterer som i Stieg Larssons bøger?
Åh ja, vi har Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander selvfølgelig. Og så Erika Berger, Jan Bublanski og hans nærmeste medarbejder Sonja Modig. Vi har den håbløse politimand Hans Faste, Plague i Hackerrepublikken og mange andre. Men vi har også en del nye; Ed the Ned for eksempel, sikkerhedsansvarlig for NSA i Maryland. Og Frans Balder, svensk professor i datalogi, som er flyttet hjem til Sverige fra Silicon Valley, og så Gabriella Grane, den skarpsindige overklassekvinde, som er havnet hos Säpo.
Yderligere information
Oprindelig titel | Det Som Inte Dödar Oss |
---|---|
Serie | Millennium |
Forfatter(e) | David Lagercrantz |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Krimi Og Spænding |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788771464047 |
ISBN-10 | 8771464042 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 2 |
Sidetal | 470 |
Dimensioner | Bredde: 16Cm - Højde: 23.5Cm |
Genveje | Millennium - Bøger |
Tags | Millennium, Lagercrantz, Stieg Larsson Bøger, Lisbeth Salander, Mikael Blomkvist, Millenium, Stig Larsson, Stig Larson, Stig Larsen, Triologi, Millenium Trilogy, Trilogie, Millenium 4, Kampagne-Modtryk-Q4, Det Der Ikke Slår Os Ihjel, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |