Læseren inviteres ind over tærsklen til et minikosmos. Her bor de mennesker, der arbejder på Holmegaard Glasværk. Handlingen zoomer tæt ind på en bestemt families liv. Glasmageren Erik, kantinebestyreren Hanne og deres 8-årige datter, Maja.
Da Erik rammes af en hjerneskade, får det alvorlige konsekvenser for familiens medlemmer. Ikke mindst for Hanne og Maja, som tvinges ud i nogle moralske dilemmaer.
Der brænder en ild er en bevægende skildring om, hvad der kan ske, når det stærke bånd mellem mennesker brydes.
Jeg har lige læst "Der brænder en ild" på et døgn. Da jeg først var startet, kunne jeg ikke slippe den igen. Bogen er så spændende og velskrevet, at jeg slugte den. Historien om Erik, Hanne og Maja er spændende og malende beskrevet. Den giver indsigt i livet omkring Holmegaards glasværk, og fortæller gribende hvordan sygdom kan ændre mange menneskers liv. Jeg kan varmt anbefale denne skønne roman.
Vi samarbejder udelukkende med danske importører og leverandører, hvilket sikrer at alle vores produkter er originale og EU-godkendte.
Vi er i fuld gang med at samle de nødvendige sikkerhedsoplysninger for alle vores produkter. Hvis du har spørgsmål til GPSR, er du velkommen til at skrive til os på Z3BzckBndWNjYS5kaw==.