Beskrivelse
De bedste ting i livet er ikke altid planlagte ...
Lark Smith har altid haft en plan for sit liv: at finde en fantastisk fyr, skabe et lige så lykkeligt ægteskab som sine forældre, få et par børn og opbygge en givende karriere som kræftlæge.
Det går ikke så godt med den plan.
For det første holdt det med fyren ikke. Teoretisk set ville hun gerne finde en anden, men det er ikke sket. For det andet er hun lige blevet flyttet fra onkologisk afdeling, fordi hun var for følelsesladet. (Er det hendes skyld, at hun har let til tårer - ) For det tredje er hendes forældre lige gået fra hinanden.
At afvige fra planen var ... tja, ikke en del af planen. En mulig løsning kommer fra den temperamentsfulde og berømte kirurg Lorenzo Santini (også kendt som dr. Satan). Han har brug for en date til sommer til sin søsters bryllup. Hans oldgamle Noni vil gerne nå at opleve, at han finder nogen. Til gengæld for tjenesten kan han sørge for at gøre et par introduktioner og måske få Lark tilbage til det område, hun gerne vil arbejde med.
Lark har en svaghed for både ældre mennesker og falske forhold og indvilliger derfor. Lillebitte problem – hun falder straks for hans store, hjertevarme familie. Især hans bror.
I mellemtiden er Larks mor flyttet ind hos Larks farverige udlejer, Joy, og et usandsynligt venskab blomstrer op. De tre kvinder har en lang sommer og et stort, smukt hus ved havet til at finde ud af, hvad der nu skal ske ... og måske lære, at de bedste ting i livet på ingen måde er planlagte.
---
"Bestsellerforfatteren Higgins beviser, at hun mestrer kærlighedsgenren i denne følelsesmæssige tour de force ... Higgins afbalancerer tårefremkaldende øjeblikke med glæde og håb og skaber stærke kvindelige karakterer, som er værd at heppe på. Læsere bør have lommetørklæderne klar."? Publishers Weekly
"At læse en Kristan Higgins-roman er som at tilbringe tid sammen med en god ven, som forstår din sjæl, engagerer dine sanser ... og indimellem får dig til at grynte af grin. Higgins skuffer aldrig!" - Lori Nelson Spielman
"Bog efter bog er Kristan Higgins en forfatter, man ikke må gå glip af, og som altid serverer historier, der er friske, relevante og dybt fængende." - Susan Wiggs
"Higgins er kendt for sine følelsesmæssigt stærke romaner om personer, hvis liv er i forandring ... En hjertelig fornøjelse for læsere af fiktion om parforhold." - Booklist
"Jeg er lige blevet færdig med bogen, og jeg føler, at jeg har været på en følelsesmæssig rutsjebanetur, som jeg ikke havde lyst til skulle stoppe, fordi den var så godt skrevet." - Goodreads Reviewer
Omslagsgrafiker: Jentas
Oversat af: Amalie Oppenhagen Alsbo
Yderligere information
Oprindelig titel | Look On The Bright Side |
---|---|
Forfatter(e) | Kristan Higgins |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | 26/02/2025 |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788742608944 |
ISBN-10 | 8742608945 |
Indbinding | Hæftet |
Tags | Feelgood, Romantik, Drama, Familie, Identitet, Tilhørsforhold, Den Lyse Side, Bøger, Bog |