Phillipe er mangemillionær, bor i Paris' fineste kvarter og er lam fra halsen og ned efter en paraglidingulykke. Driss er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto. Da Phillipe vil ansætte en ny hjælper, søger Driss modvilligt jobbet og forventer at få et rungende nej, som han er vant til.
Men Philippe, der savner forandring i hverdagen, overrumples af Driss' sarkastiske humor og beslutter sig for at hyre den fandenivoldske speedsnakker. I mødet mellem de to meget forskellige mænd opstår der et uventet og ganske enestående venskab.
De urørlige er en vedkommende feel good-komedie, der elegant rammer den svære tone mellem ømhed, varme og humor, i en film, der sit udfordrende emne til trods løfter sit publikum. Filmen er den største franske biografsucces på verdensplan nogensinde og har ramt en nerve hos publikum med en universel historie om to, på hver sin måde prøvede mænd, der tilsammen er urørlige.
for anden gang i løbet af kort tid har Gucca ydet en fremragende service. Som sidst ankommer produktet rettidigt og i fin stand. 5 fortjente stjerner!
★★★★★
Chanet Nielsen
Virkelig god film..
★★★★★
Charlotte Eglin Jensen
En film jeg har set utallige gange, og nu måtte eje selv. En fuldstændig fantastisk film om det at være afhængig af andre mennesker og finde sig i deres luner. Om en mand der er så ufattelig heldig at få en personlig hjælper der behandler ham som et menneske med muligheder og ikke som en krøbling. Samtidig ustyrlig morsom men også lærerig og til stor eftertanke. Det bedste er, at det ovenikøbet er en autentisk historie. Den er fransk, hvilket jeg normalt ikke gider at se/høre, men denne film kan ikke være anderledes. 10 stjerner herfra
★★★★★
Hanne Uldum
Alle burde se filmen. Man får hele registret, latter, tårer, og kærlighed.
Filmen er ægte. Alt man ser er ægte, og i slutningen af filmen, ser man de rigtige personer, som har oplevet filmen.
Se filmen, den er fantastisk.
★★★★★
Kit Elisabeth Pedersen
Hurtig betjening - dejligt
Af denne absolut fede film som bare må ses igen og igen
★★★★★
Bente Ruth Petersen
Filmen beskriver et forhold mellen 2 mennesker og deres færden i livet ,viser sammenhold glæde og morskab mellem aldersgrupperne,god film.
★★★★★
Ina Terjesen
Som vanlig problemløs og hurtig levering :-D
★★★★★
Johnny Sambleben
gribende-kærlig hård sød charmerende.
den har det hele og går lige i hjertet.
★★★★★
Flemming Høyer Hansen
Fantastisk film.
Tager utrolig mange fordomme op på en hjertevarm, komisk og intens facon.
Samtidig et spændende soundtrack.
★★★★★
Turid Myksvoll
Veldig bra
★★★★★
Judy Nelsson
Mest fantastiske film jeg længe har set... Hjertevarm, rørende og rigtig godt spillet..
★★★★★
Anne Lundgreen
Jeg elsker film som er fra en virkelig historie. Virkeligheden overgår altid fiktionen.
Det er en fremragende film. Som jeg vil se igen.
★★★★★
Christina Krol
En stærk og livsbekræftende film, men hjertet på rette sted.
★★★★★
Edith Petersen
Fremragende spil af de 2 hovedpersoner.
Jeg morede mig højlydt og var alligevel dybt rørt over den alvor, der ligger bag den megen humor, filmen indeholder.
En film, der 'hænger ved' i lang tid.
Vi er i fuld gang med at samle de nødvendige sikkerhedsoplysninger for alle vores produkter. Hvis du har spørgsmål til GPSR, er du velkommen til at skrive til os på Z3BzckBndWNjYS5kaw==.