Beskrivelse
For 9 timer siden: I en stille bjergby stirrer enken, Cheryl Coleman, nervøst ud af køkkenvinduet, mens en storm raser udenfor. Da det banker på døren, kaster hun et kort blik på sine døtre, før hunåbner den med skælvende hænder ...
Nu: Kriminalbetjent Kay Sharp lover at opklare sagen om et hjerteskærende mord, der har rystet Mount Chester. En enlig mor er blevet brutalt myrdet foran sine tre døtre. Den yngste, 3-årige Erin, ligger få centimeter fra liget, hendes rottehaler løse og hendes ansigt gennemvædet af tårer. 8-årige Heather bliver fundet under sin seng. 16-årige Julie er sporløst forsvundet.
De første 24 timer er afgørende, når børn bortføres, og de to små piger er helt centrale, hvis deres forsvundne søster skal findes igen. Men Heather er i chok, ude af stand til at kommunikere, og alt, hvad lille Erin kan sige, er, at “der kom et monster”. Da Kay finder tre kufferter, der står klar i gangen, går det op for hende, at familien var på vej til at stikke af. Men hvorfor? Og hvem prøvede de at flygte fra?
Kay er på overarbejde for at opnå retfærdighed for de nu forældreløse børn. Hun vender hver en sten i byen og opdager en chokerende sandhed om deres ellers fredfyldte lokalsamfund: Her har en seriemorder, der går efter hjælpeløse piger, hjemme. Men kan hun nå at fange monsteret, før endnu en uskyldig må lade livet?
Omslagsgrafiker: Jentas
Oversat af: Anne Mette Poulsen
Fagredaktør: Jentas
Redaktør: Jentas
Yderligere information
Oprindelig titel | The Angel Creek Girls |
---|---|
Serie | Kay Sharp |
Forfatter(e) | Leslie Wolfe |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Krimi Og Spænding |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788742607749 |
ISBN-10 | 8742607744 |
Indbinding | Hæftet |
Genveje | Kay Sharp - Bøger |
Tags | Krimi Noir, Psykologisk Thriller, Thriller, Drama, Vildmarken, Usa, De Førstefødte Døtre, Bøger, Bog |