Beskrivelse
Roman.
Bådehuset handler om den sommer, som netop er forbi og ungdommen, som fortælleren og Knut havde sammen. Om rockbandet de startede, og det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer. En historie om venskab, kærlighed og jalousi, spændende som en kriminalroman, og fortalt på Fosses karakteristiske og musikalske måde.
I foråret 2007 modtog Fosse Svenska Akademiens nordiska pris, "den lille nobelpris".
Jon Fosse (f. 1959), har siden debuten i 1983 udgivet omkring 35 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet mere end 20 dramaer som flittigt opføres på Europas teaterscener. Bådehuset (1989) er Fosses mest læste roman og indgår i dag som pensum i norske skoler. I udlandet er Fosse mest kendt som dramatiker, og han kaldes ofte vor tids Ibsen.
Bådehuset handler om det trekantsdrama, der udspillede sig sidste sommer, da Knut og konen kom hjem på ferie. Fortælleren og Knut voksede op sammen, mødtes i Bådehuset, deres hemmelige mødested, og startede et rockband, men nu har de ikke set hinanden i ti år. Knut flyttede fra bygden, blev musiklærer, fik kone og børn. Fortælleren derimod er ikke rigtig blevet til noget. Han bor stadig hjemme hos sin mor, selv om han er over tredive, og ud over at tage nogle småjobs spiller han en gang imellem op til dans med Torkjells duo. Men siden sidste sommer er der kommet en uro over ham, som han nu prøver at skrive sig ud af.
Uddrag af anmeldelser:
"... romanen fra 1989 rammer lige dér i centralnervesystemet, hvor den norske mester ud i puritanisme og repetitioner har sat sig som en art velklingende tinnitus siden det første danske Fosse-boom på 1990´ernes teaterscene. Og pludselig hører man atter det hele, skærende klart og uafviseligt som en postmoderne, nordisk komposition - fjorden, der giver og tager, bruser og tier og lever sit dobbeltbundne symbolske liv med hilsener til salig Ibsen."
- Lise Garsdal, Politiken
"Jon Fosse har en nærmest henkastet, hviskende og diskret forfatterstil, og allerede i denne tidlige roman, som er blevet en norsk nyklassiker, havde han udviklet det lavmælte til perfektion."
- Klaus Rothstein, Weekendavisen
Yderligere information
Oprindelig titel | Naustet |
---|---|
Forfatter(e) | Jon Fosse |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788790524746 |
ISBN-10 | 8790524748 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 2 |
Sidetal | 156 |
Dimensioner | Bredde: 13.4Cm - Højde: 20.4Cm |
Tags | Drenge, Unge Mænd, Parforhold, Jalousi, Identitet, Bådehuset, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |