Beskrivelse
Ken Follett er tilbage i storform med en hæsblæsende og højaktuel spændingsroman i verdensklasse.
ALDRIG er en fortælling om helte og skurke, menneskesmuglere og elitesoldater, svækkede politikere og opportunistiske oprørere: en nervepirrende fortælling om alt det, der aldrig må ske.
I Saharørkenen er to efterretningsagenter på sporet af en magtfuld gruppe terrorister. Ustandseligt sætter de livet på spil – og da de hovedkulds forelsker sig i hinanden, får det fatale følger.
Ikke langt derfra kommer en smuk, ung enke i klammeri med menneskesmuglere under sin illegale rejse til Europa, og en mystisk mand kommer hende til undsætning. Men er han virkelig den, han giver sig ud for at være?
I Kina udfordrer en ambitiøs embedsmand den gamle garde af kommunistpartiet, der muligvis er ved at føre landet og dets tætteste militære allierede, Nordkorea, ud på katastrofekurs. Og i USA navigerer Pauline Green, landets første kvindelige præsident, behændigt mellem terroristangreb, ulovlig våbenhandel og smædekampagner.
Men da en uforudset handling skaber en kædereaktion, bliver USA og verdens øvrige stormagter fanget i et skæbnesvangert spil, og efterhånden som begivenhederne tager fart, kan ingen standse det uundgåelige.
Pressen skriver: »Medrivende og skræmmende virkelighedstro« – Lawrence H. Summers, tidligere amerikansk finansminister.
Yderligere information
Oprindelig titel | Never |
---|---|
Forfatter(e) | Ken Follett |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788702326468 |
ISBN-10 | 8702326468 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 768 |
Tags | Aldrig, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |