Beskrivelse
Nyt album fra den ultrapopulære og prisvindende sangerinde Adele, der tog verden med storm med sin enestående stemme!
25 er det tredje studiealbum fra den britiske sanger og sangskriver Adele. Albummet blev udgivet gennem XL Recordings den 20. november 2015.
Efter hendes succesfulde anden plade '21' overvejde Adele at forlade musikbranche, mens det gik godt. Hun endte med at beslutte sig for en pause, hvor hun tog sig af sin søn. I denne periode led hun af skriveblokade, og hun var bange for at have mistet sine fremragende skriveevner. Men i 2013 fik hun et gennembrud, og hendes nye plade begyndte at tage form frem til udgivelsen i 2015.
Albummet er en reflektion af sangerindens liv og tankegang, som 25-årig. Ifølge sangerinden selv er pladens temaer 'længsel efter hendes gamle jeg, hendes nostalgi', 'moderskab', 'fortrydelse' og ' melankoli over tidens gang', hvilket hun har udtalt i et interview til Rolling Stone Magazine.
Som en kontrast til hendes to tidligere plader, har denne plade flere elektroniske og kreative rytmiske elementer.
25 blev positivt modtaget, og der var især ros til hendes vokal. Albummet debuterede som nummer et i over 25 lande, samt brød rekorden for salg i den første uge med 3,38 millioner kopier verden over. 25 blev det bedstsælgende album i 2015 med 19 millioner kopier solgt på verdensplan.
Trackliste:
01: Hello
02: Send My Love (To Your New Lover)
03: I Miss You
04: When We Were Young
05: Remedy
06: Water Under The Bridge
07: River Lea
08: Love In The Dark
09: Million Years Ago
10: All I Ask
11: Sweetest Devotion
Yderligere information
Serie | Adele |
---|---|
Kunstner | Adele |
Kategori | Vinyl Lp |
Genre | Pop |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Tags | 25, Vinyl Lp |
GPSR | Produktsikkerhed |