Beskrivelse
Arkiverede visioner.
De glemte værkers bog
I forbindelse med udstillingen AD ACTA – ARKIVEREDE VISIONER udgiver KØS Museum for kunst i det offentlige rum en tankevækkende og original publikation om kunstneriske visioner, deres fascinationskraft og deres betydning for vores fælles kulturhistorie.
Kunstner Lasse Krog Møller er kendt for sit eksperimenterende arbejde med bøger som en omfattende del af sit kunstneriske virke. Han har udgivet over 35 af dem og derfor har KØS Museum for kunst i det offentlige rum i forbindelsen med hans aktuelle udstilling besluttet sig for at udgive et ambitiøst og originalt bud på en kunstbog.
Bidragsydere til bogen tæller ti forfattere, forskere og historikere, heriblandt forfatter Gitte Broeng, digter Morten Søndergaard og professor ved Arkitektskolen i Aarhus Anders Troelsen. De skriver hver især om et af de ikke-realiserede kunstværker, der er med på udstillingen. Disse værker er udvalgt af Lasse Krog Møller fra museets omfattende samling af skitsearbejder og i bogens tekster filosoferer, analyserer og mediterer bidragsyderne over de kunstneriske visioner bag dem, den tid, de blev skabt i, og hvilke historier, de kan være med til at fortælle os. Det er tekster, der går i kødet på kunstprojekterne, og det er tekster, der ofte dykker ned i de politiske dramaer, værkerne var eller kunne have været med til at starte. Det er poetiske, humoristiske og kritiske historier, der beskriver visionen bag bygningen, skulpturen eller mindesmærket, der kunne være blevet virkelighed.
Bogens gennemførte visuelle side er skabt af grafikeren Anni’s og væver teksterne sammen med værkfotografier af Anders Sune Berg og ikke mindst et veloplagt udvalg af de værker Lasse Krog Møller har skabt til udstillingen. Her er tale om akvareller, der portrætterer de arkiverede visioner som en del af det offentlige rum, de var tiltænkt, og fotodokumentationer fra Lasse Krog Møllers feltekspeditioner rundt i Køge by. Disse billeder fremmaner en alternativ virkelighed, hvor det, der før gemte sig i museets magasiner, står levende for os og byens oversete detaljer toner frem som en vigtig del af dens identitet.
Ad Acta – arkiverede visioner er en bog der peger på fremtidens foranderlighed og på alt det, der kunne have været, men aldrig blev.
Ad Acta – arkiverede visioner er redigeret af kuratoren på udstillingen Peter Ole Pedersen.
Bidragsyderne til bogen er: Forfatter Gitte Broeng, professor på Arkitektskolen Aarhus Anders Troelsen, forfatter Morten Søndergaard, litteraturforsker Kasper Green Munk, kunsthistoriker Christian Salling, lektor i kunsthistorie Lars Kiel Bertelsen, kunstformidler og kurator Rikke Lund Paulsen, samlings- og forskningschef Lene Bøgh Rønberg, kurator Peter Ole Pedersen og inspektør på Holstebro Kunstmuseum Teresa Østergaard.
Omslagsgrafiker: Anni’s
Illustreret af: Lasse Krog Møller
Fotograf: Anders Sune Berg
Redaktør: Peter Ole Pedersen
Yderligere information
Serie | Coffee Table Books |
---|---|
Forfatter(e) | Morten Søndergaard Gitte Broeng Lars Kiel Bertelsen Anders Troelsen Peter Ole Pedersen Ulrikke Neergaard Christian Salling Kasper Green Munk Rikke Lund Paulsen Lene Bøgh Rønberg Teresa Østergaard |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Kunst Og Kultur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788793694460 |
ISBN-10 | 8793694460 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 88 |
Dimensioner | Bredde: 21.5Cm - Højde: 30Cm |
Genveje | Coffee Table Books - Bøger |
Tags | Kunst, Historie, Teori, Kunst I Det Offentlige Rum, Ad Acta, Bøger, Bog |
Fremragende
65.363 anmeldelser
Hos Gucca har vi for øje at gøre e-handel hurtigt, billigt og sikkert for dig.
Vi vægter sikkerheden utrolig højt, for det er noget af det aller vigtigste at have styr på, når vi snakker Internethandel. For at få den største garanti for sikkerheden ved online betaling, har vi opnået at få NETS til at godkende vores løsning for Internetbetaling. Derfor er handel og betaling online helt sikkert hos os.
Lige meget hvilke produkter du har købt hos Gucca, har du altid 100 dages returret. Så hvis du fortryder dit køb, og ikke måtte ønske at beholde din vare, kan du selvfølgelig returnere dine varer og få dine penge tilbage - uden spørgsmål. Vi er selvfølgelig klar med rådgivning og svar, såfremt du måtte ønske at returnere din vare.
Vi ønsker ikke at du skal vente i alt for lang tid på din vare, og vi fokuserer derfor på at sikre den hurtigste levering. Helt konkret modtager du varen indenfor 1-2 hverdage, hvis din vare er på lager. Du kan se den nøjagtige lagerstatus på den enkelte vare. Spørgsmål til lagerstatus og/eller leveringstiden? Så hold dig ikke tilbage med at tage fat i os.
Du har i vores shop mulighed for at betale på mange forskellige måder. Der er frit valg blandt vores betalingsmetoder - du benytter den, der passer bedst til dig. Lige meget hvilken betalingsmetode, du gør brug af - kan du være sikker og tryg. Se alle vores betalingsmuligheder ved at klikke på linket. Husk på, at kreditkort har den fordel, at det først er på dagen hvor vi afsender dit produkt, at vi trækker pengene fra din bankkonto.
Skulle du have spørgsmål eller støde på problemer, i forbindelse med dit besøg på Gucca.dk, er du naturligvis altid velkommen til at tage kontakt til os. Imellem klokken 10-15 alle hverdage sidder vi klar på e-mail og ved telefonerne, og med godt humør og et smil tager vi imod din henvendelse.
Når du handler hos Gucca, kan du efterfølgende følge, hvor langt din forsendelse er kommet. Du kan tilgå din egen personlige ordreside, så snart dit køb er færdiggjort. Fra ordresiden kan du se, hvor langt din pakke er kommet. Vi sender en mail med leveringsinformation, lige så snart vi har afsendt din pakke.